Vi sover for længe, og pludseligt er alt for sent. Et vindfang af tid, eller bare en forvirret snublen. Ind over byen bevæger alt sig i hvidt, og vi, vi driver videre (ikke for vinden, men) igennem gaderne, leder efter tilfældet og det unægteligt ærlige. Det mislykkede er en poetik. Vi har sovet over os og ladet vores drømme bestemme for længe. Undskyldninger, undskyldninger, undskyldninger.