Der er noget i mig, som ikke bryder sig om den gode læser. Selvfølgelig skal en læsning, en anmeldelse, whatever, være kvalificeret. Det er klart. Spørgsmålet er bare: hvad det er, der kvalificerer?

Jeg sidder og kigger på Ida Marie Hedes debut. Jeg har pluklæst i den. Jeg er bange for, hvordan jeg skal formulere mig om den. Hvordan jeg skal folde min læsning ud. Blødt-hvirvlende og med en fortabelse i hver sætnings lille ornament? Tørt konstaterende, i let skred som om gletcheres kroppe gled igennem mine tanker og efterlod lidt streger, et par sten i dem som om alt dette gjorde ondt.