fredag den 8. januar 2010

Gammelt brev i, hemmeligt

Kære P

Ofte slår mørket ind i aftenen med en nærmest ulmende bevægelse, en omvendt opvågning som ikke kender forskel på den blide gestus; at falde til ro og den sitrende følelse af at se verden begynde igen. Jeg skriver til dig fordi jeg i noget tid har haft lyst til at skrive til dig. Jeg ved - mere præcist - ikke helt hvorfor. Men som det er med aftenen, kan man måske betragte det poetiske, sætningernes glødende styrtregn i årets skiften, som nu hvor efteråret går ind i en anden fase, der mere tilhører natten end dagen. Tilgengæld er dagene så klare at man drages af deres glimt. Og nu skriver jeg til dig fordi jeg har lyst til at skrive til dig. Jeg ved ikke om det er på sin plads med en sådan henvendelse. Men jeg håber det. Mine dage er for tiden som forvandlet. At arbejde og studerer byen, dens rum, parkanlæg, landskabernes bølgen eller let flade fald imod kysten er vidunderligt. Det er noget som helt konkret giver mening at arbejde med. Lidt ligesom det at skrive sine digte, sin prosa osv. Jeg ved ikke præcis, hvad det er jeg vil spørge dig om. Men jeg tror det handler om det poetiske. Om sætningernes glimt fra linjebrud til linjebrud, eller det fortællende flow som opløser sig selv i nye betydninger. Jeg ved ikke. M. sendte mig et citat af Rosemarie Waldrop, som lød noget a la "Language grows so grassgreen grass". Det synes jeg er meget smukt. Men jeg ved heller ikke helt hvad det skal betyde. Det er en sær omvej. Men omvejene er spændende, ligesom de aftryk vi sætter i verden, i de mennesker vi møder på vores vej, på nettet, i virkeligheden. Jeg har set at du tager mange billeder af skygger, af menneskers skygger. Det kan jeg se en god idé i. At man igennem billedet af skyggen danner sig et billede af mennesket. Som i skriften, måske. Jeg fortaber mig vist. Jeg sidder på Nørrebro, hører Radiohead, har læst om labyrinter og vildveje som er den eneste vej frem, drukket te, og alt er i den skønneste orden: idag afleverede jeg et udkast til en digtsamling hos Borgen. Men det var ikke det jeg ville. Jeg tror bare jeg fik lyst til at skrive til dig. Nu er det gjort. Jeg ønsker dig alt godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar