Pt læser jeg et essay af Løgstrup om Russell. Russell siger blandt andet, at etik beror på et ønske om behovstilfredsstillelse i den grad, det er til gode for alle berørte (ideelt set en tilfredsstillelse af alle behov, også dem der udtrykker grusomhed, såfremt de ikke begrænser det gode for andre). Måske tøver du i tvivl om dit behov; om dine tekster er af væsentlighed for dig (og for andre). Men det ved du bedst selv. Det er derfor, jeg tøver.
Men måske er du allerede selv kommet frem til en oplevelse af manglende væsentlighed, og det, du så spørger dig selv (og læseren) om, er: Hvorfor er oplevelsen af væsentlighed forsvundet? Vender den aldrig tilbage?
Måske er det tid til et kuhnsk spring, et erfaringsmæssigt bungy jump. Men hvad ved jeg?
Pt læser jeg et essay af Løgstrup om Russell. Russell siger blandt andet, at etik beror på et ønske om behovstilfredsstillelse i den grad, det er til gode for alle berørte (ideelt set en tilfredsstillelse af alle behov, også dem der udtrykker grusomhed, såfremt de ikke begrænser det gode for andre). Måske tøver du i tvivl om dit behov; om dine tekster er af væsentlighed for dig (og for andre). Men det ved du bedst selv. Det er derfor, jeg tøver.
SvarSletMen måske er du allerede selv kommet frem til en oplevelse af manglende væsentlighed, og det, du så spørger dig selv (og læseren) om, er: Hvorfor er oplevelsen af væsentlighed forsvundet? Vender den aldrig tilbage?
SvarSletMåske er det tid til et kuhnsk spring, et erfaringsmæssigt bungy jump. Men hvad ved jeg?
God tur anyways.