Men så er der den stille tvivl. At man ikke VIL spille med i dét spil. Dyrene jager hinanden, jager sulten og jages. Det løse. At man fanger sig selv og er en del af spillet. Hvad er det nu man siger? Jeg læste et par digte og de var kedelige, trættende og grå. Et eller andet sted er det begyndt at rumle. En uforklarlig tone følger med når jeg vågner. Jeg er stadig bange for mig selv.