Lidt nyt fra forårsaftnens syngende indre

Jeg sidder og sætter det kommende nummer af tidsskriftet Morgenrøde op. Lars Bukdahl har lagt en håbløs forudsigelig kanon op på sin blog og åh hvorfor skal det være så trivielt. Det er forbandet klaustrofobisk at læse, selvom det selvfølgelig sikkert har været vildt fabulerende, trænet morsomt, ironisk fablende, kærligt skrablene osv. osv. Det er fint nok. Selvfølgelig er det også gode digtere. Og fred være med det. Verden kaster fuglekvidrer efter alle uhyrlige smuksyn, og jeg driver videre i et stille kaos af pligter. Men for fanden: I morgen udkommer fx. Amalie Smiths FABRIKKEN FALDER – en filmroman i tre dele, og jeg ved ikke hvad jeg kan sige om den, andet end at den er hamrende smuk og lavet på en risograf, fx. og ydmygst kalde alle udefrakommende til at kaste et blik på den. Man tumler ind i den skrift og det er forrygende vidunderligt at sådanne bøger stadig falder ud af hænderne på de hemmeligste, vildeste, sejeste. I virkeligheden er det måske dét. At livet er så meget mere end, jeg er utilfreds med en anmelder og skriver et sablende læserbrev, det er simpelthen for tyndt. Åh, de behandler ikke litteraturen (med stort) Litteraturen ordentligt. Jeg hader det. Forbander det. Men selvfølgelig skal man tage litteraturen alvorligt, og det er selvfølgelig ikke ligegyldigt hvordan den ter sig. Vi vil bare have det hele med, en let susen i tiden. Et udfald og et anfald. Jeg selv fortsætter i de mørke gange og arbejder med skyggerne. Det er en sær musik der falder i sætningerne, ind imellem er det også bare lidt for sent. Jeg ser på kort over Danmark, gamle kort, trehundrede år går de tilbage og jeg prøver at sige noget fornuftigt om landskabet, rækker af træer, udslidte marker, en jernbanes kløgtige brusen. Jeg researcher om det mongolske storrige. Det vidunderlige er at det bruser med mennesker der er dygtige, som vil give til folk og som kan noget andre ikke kan. Jeg vil i hvert fald altid sige at alle bør smutte forbi Underwood på fredag fx. og købe Amalie Smiths bog.
Det var lidt løst og fast. Måske begynder jeg at skrive lidt her på bloggen om alt det skønne i verden.