brev

"Jeg vil følge de forskellige veje som åbner sig for den skrift, jeg, jeg tror på det. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan forklare det, men jeg, jeg har en fornemmelse af, at det kan blive godt henover sommeren, her de næste par uger, her over efteråret, at det måske er muligt. Jeg har anskaffet mig en sindssyg mængde digtsamlinger igen, og æder dem som jeg gjorde for længe siden, de glider afsted i mit blik, digtene, de andres (selvfølgelig): Tor Ulven, Peter Nielsen, Celan, jeg genlæste Morten Søndergaards Fedtdigte og i mit indre åbnede sig en port, jeg synes det er så smukt, at poesien er alvorlig, tror jeg, at den har kant, at den ikke fimser rundt og er en klovn (uden klovnens vigtigste sorg), jeg læser Lars Norén og hårene rejser sig, jeg læser Laugesen henkastede Laugesen og tænker skriften må have sin nerve, sin sitren. Meget længere væk kan man vel ikke gemme sig, jeg har en følelse af højtidelighed og jeg genlæste Søren Ulrik og Morti Vizki og det slår mig, at jeg slet ingen kvinder har læst: Mørke digte skrevet af mænd. En pathos banker i de grå nuancers spil i de grå nuancers spil. Hjælp mig med såret, at det selvfølgelig er en træt modernisme, men Celan, for fanden! og Jaques Roubauds noget sort (jeg er trist over at måtte drive i oversættelsers små kajakker), små fly der letter fra hårene, en tilfældig bevægelses flygtigt. Jeg vil ha' zeppelinere, luftskibe (igår så jeg Spejlet af Tarkovskij (der er en scene med en mægtig luftgoble, en luftballon der nærmest ligner et køn eller noget der er drevet op fra havets dybe) og russernes måde at recitere digte, jeg ved ikke hvordan de gør det, men det er så vildt, så forbundet med at tale fordi det faktisk betyder noget, hvad de siger. En stadig større følelse af mørke hænger i mit sind har fundet bolig i mit sind, jeg tror det er krigen, drabene, skrigene, de anonyme bevægelser henover himlen der ender i frostens flammer, der skær sig igennem krop efter krop, jeg undskylder at jeg driver det med i denne mail, men det er dét mørke som vi lever i, på en måde, vi lever bag dets gardin og vi fejrer den danske model, et retfærdigt arbejdsmarked osv. osv. Det er en kølig aften og jeg ved ikke hvad."