Nåja. Det er jo ikke fordi jeg i virkeligheden stormer igennem tekst efter tekst: Men alligevel. I formiddags travede jeg igennem SUTs city slang og videre til en eller anden tilfældig samling digte. For det meste ligegyldig, men alligevel. Til sidst sad jeg fast i The urban revolution og træfningerne i mine øjne, de uklare lyn, den milde sortning i blikket, tog til. Jeg hang med det yderste europa i mine fingre og trak Saturn og et brev til ingen. Skyggerne løber ingen steder. Dem skriver jeg med. Dem skriver jeg med.