torsdag den 13. maj 2010

q

Det er det ødelagte. Dagene. At arbejde med mørket. At efterligne det. Jeg drev ud af en skygge, fulgte dens flagrende, bløde, til hvad? Jeg drev ned ad gaderne. Og så. Intet. Fordømmelsen, vi fordømte. Det. Flyder. Ud. Af. Mig. Fra mig. Fra hullerne i huden. Indfald i kroppen. Fingres forvitrede, forsvindende (træt berøring), tilfældigt. Bag husenes ruder hænger drømmene spredt. Jeg ved ikke hvad du laver. Men jeg. Jeg er mislykkelser og en skalp der kan tages når tiden er inde. Glæd dig. Ikke for tidligt. Glæd dig, min ven.

1 kommentar: