Teksterne gentager sig selv, spejler sig i hinanden, kredser og krydser spor og gentager sig selv og gentager sig selv. De flimrer i hinanden. Flokkes om de samme få ord. Smadrer sig ved at ligne hinanden. Ligner mere hinanden end sig selv. Ligner sortning i blikket og rifter i huden (hvad er der sket? ingenting). Jeg kaster ikke vanviddet after birds, herunter птица. Krakl! Krybb R unter lindetræer: Kron mig, hvide blind-blind gaten: g; høj: h, h, h. Mine feets mod himlens tavse flåder.