Det er en blå himmel, der har lagt sig i alt. Mine fingre bladrer igennem en bog, jeg har lånt. Om Anselm Kiefer og Paul Celan.
Den anden dag fandt jeg Helena Erikssons De, bare, hvis forside pryder forsiden på Amalie Smiths Fabrikken falder. At jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med poesien, er sådan set ligemeget. At læse og blive ved med at læse.